Sofie Milword, Byrådskandidat, Socialdemokratiet Fredensborg
Mærkesager
Børn- og ungeområdet
Grundskolen
Praktisk læring, kreativ fordybelse og et tæt samarbejde med lokale foreninger og virksomheder, skal understøtte måden vores børn lærer forskelligt på. Faglighed og test af den, er på et niveau, hvor vi glemmer at børn ikke er ens. Vi skal ikke ende et sted, hvor vi tilpasser undervisningen til den enkelte elev, men skabe en undervisningsform og sammensætte et skema, som motiverer og får flere til at trives, end den gør i dag. En skolegang hvor man bliver lige godt forberedt på den verden der venter, uanset om man skal være håndværker eller akademiker. En skoledag med flere succesoplevelser end nederlag.
Vores lærere
Lærerne skal have tid til at forberede god undervisning. De skal tilbydes efteruddannelse og kurser, så de får en grundoplevelse af at være kompetente til at løse den stillede opgave. Fastholdelse og tiltrækning af nye dygtige lærere, skal være øverst på dagsordenen.
Vi skal fortsætte med vores to lærerordning, men vi skal i høj grad også være nysgerrige på hvad vi vil med ordningen, så vi fremadrettet og bevidst kan udarbejde en strategi, der virker.
Vi har ressourcerne, men jeg er sikker på at hvis vi er modige og tør være nysgerrige på hvordan andre lykkedes med på områder som inklusion og specialtilbud, så kan vi i Fredensborg Kommune, løfte kvaliteten af folkeskolen som arbejdsplads.
Juniormesterlærer
’Juniormesterlære’ ordningen i Fredensborg er et fantastisk tilbud for skoletrætte udskolingselever, hvor man kombinerer faglighed og praktisk læring.
To dage om ugen er man i praktik i en lokal virksomhed, og de resterende dage får man undervisning. Det tilbud skal bredes ud lokalt i de andre bysamfund, så lokation og transport ikke er afgørende og børn på lige vilkår kan benytte sig af tilbuddet, uanset hvilken støtte de får hjemmefra.
Nivå Bymidte
Kulturhuset skal summe af liv og samle lokale foreningers værdifulde engagement. Svømmehallen skal bygges, så skolebørn, børnefamilier og ældre får de sundhedsmæssige og sociale fordele her i byen. Udeområderne i og omkring bymidten skal være spændende, oplyste og trygge for særligt børn og unge at færdes i.
Natur og biodiversitet i Nivå
Vi er en kommune i udvikling. Mange igangværende byggerier, kraner, beton, kørsel og lange perioder med vejarbejde, skaber et andet billede end det naturrige Nivå og grønne Nivå man er vant til.
En by der ikke er i udvikling, er i afvikling, og netop derfor er det vigtigt at vi formår at balancere mellem det der var, og det der skal komme. Min stemme går til at vi værner om den uberørte natur og dyreliv.
Når vi udvider boligområder eller erhverv, så implementeres naturen og grøn energi, i de løsninger vi udformer. Præcis som det er gjort i udarbejdelsen af Nivå Bymidte.
Fredensborg er en grøn kommune, hvor der altid er kort gåafstand til smuk natur. Det skal bevares.
Foreningsliv på tværs af generationer.
I Fredensborg kommune har vi i mange år investeret bredt i sportsfaciliteter og foreningslivet er fantastisk på det område. Faktisk så godt og på et niveau, hvor jeg mener vi skal prioritere at de børn og unge, med andre interesser.
Håndværk, maleri og tegning, musik, kreativitet og fordybelse, samtalen. Jeg drømmer om at vi i Nivå og resten af Fredensborg, styrker og prioriterer at skabe nye eller forbedre de faciliteter, som kan skabe det rum.
De foreninger, som allerede findes og drives, skal styrkes og bredes ud, så flere ved det eksisterer. De ældre som sidder med en lyst og en kunnen, skal dele deres passion med andre, til gavn for både dem selv og de børn og unge, som mangler den. Et foreningsliv på tværs af generationer, som kan skabe glæde og værdi i vores lokalsamfund.
Hvorfor kan praktisk læring, være med til at skabe livsparate børn og unge?
Når vi forsøger at få alle til at passe ned i samme kasse, vil der unægteligt være for mange, som slår sig på formen. En grundlæggende oplevelse af at være forkert.
Det her handler om alt andet end særbehandling af den enkelte, men om at vi i folkeskolen har kørt faglighed og test af den, op på et niveau, hvor vi for ofte glemmer den praktiske, kreative og nysgerrige tilgang til udvikling og dannelse af vores børn og unge.
Vi skal tage diversiteten alvorligt, men for alt i verden ikke misforstå den. Vi skal ikke ende et sted, hvor vi tilpasser undervisningen til den enkelte elev, men skabe en undervisningsform og sammensætte et skema, som motiverer og får flere til at trives, end den gør i dag. En skolegang hvor man bliver lige godt forberedt på den verden der venter, uanset om man skal være håndværker eller akademiker.
En praktisk og kreativ tilgang til læring, får hænder og hoved til at arbejde sammen. Fundamentet for læring er stærkere og vi imødekommer tre meget forskellige måder at lære på.
Visuelt, ved at se billeder, diagrammer og tekst. Auditivt, ved at høre. Kinæstetisk og taktilt, når vi gør, mærker og føler. Sammen stimulerer vi indlæringsevnen, aktiverer sanserne og fanger langt flere elever, end ved alene at bruge tavleundervisning og digitale undervisningsportaler.
Kreativiteten og praktikken skal tilbage i undervisningen. Det gør vi først og fremmest ved at blive enige om at prioritere det. Lærerne skal have tid til at forberede god tværfaglig undervisning, de skal tilbydes efteruddannelse og kurser, og vi skal blive bedre til at samarbejde med lokale foreninger og virksomheder, som kan danne rammen om netop det.
Vi skal oplyse om gode og relevante alternativer til gymnasiet. Vi skal vække de unges og deres forældres nysgerrighed til erhvervsuddannelser. Det nye tilbud ’Juniormesterlærerordning’ i Fredensborg for udskolingselever, skal bredes ud lokalt i de andre bysamfund, så lokation og transport ikke er afgørende.
Vi står overfor en kulturændring på børne- og ungeområdet. Jeg vil bidrage til at vi får endnu flere livsparate børn og unge, med et godt selvværd og en skolegang med succesoplevelser fremfor nederlag.
